Sagen tog sin begyndelse så langt tilbage som den 29. april 2021, da ornitolog Jens Gregersen på vej hjem fra Vorsø i Horsens Fjord opdagede noget bevæge sig på en mark. Her opdagede han to døende rørhøge. Ved siden af dem lå en høne med opsprættet bryst, der viste sig at være fyldt med nervegiften Carbofuran.

– Jeg fik et chok og blev dernæst fyldt med vrede over at forstå, at nogen stadigvæk kan finde på at bruge den gift, fortæller Jens Gregersen, som den dag viste sig at være en handlingens mand; han marcherede op til lodsejeren – indehaveren af Tyrrestrup Gods – med en døende rørhøg i hver hånd og konfronterede både ham og hans skytte. Til at starte med benægtede de to mænd alt, men erkendte så, at det var dem, der havde anbragt hønen og brugt giften.

Østjyllands Politi blev tilkaldt og startede en langvarig efterforskning, som efter knap to år endte med en tiltale og et anklageskrift mod både den 85-årige godsejer og hans skytte. Men inden sagen kom for retten, døde godsejeren i januar 2024.

Dermed skulle anklagemyndigheden så at sige justere sagen, og den 7. januar 2025 forelå et nyt anklageskrift imod den nu 32-årige skytte, der ikke længere arbejder på godset, men i dag bor i Sverige. Han var tiltalt for forsætligt eller groft uagtsomt at have drevet jagt på rovfugle med henblik på at opnå en økonomisk fordel for sig selv eller andre. Godset havde udsætning af fasaner.

Meget farlig gift

I perioden 2010-2020 kender DOF, Dansk Ornitologisk Forening, til 33 sager, hvor døde havørne, kongeørne, røde glenter, tårnfalke og andre rovfugle har vist sig at være blevet forgiftet med Carbofuran. Se mere via dette link Carbofuran har været ulovlig i hele EU siden 13. december 2008. Ikke kun at anvende, men også at besidde. Der er tale om en nervegift, der lammer åndedrætsorganerne. Det ramte dyr, fugl – eller menneske – kvæles langsomt. Derfor var overtrædelse af dyreværnsloven også med i anklageskriftet.

Mystisk nok havde anklagemyndigheden ikke rejst særskilt tiltale for, at godset havde været i besiddelse af giften, trods det klokkeklare lovbrud.

Mink – ikke rovfugle

Efter godsejerens død ændrede skytten pludselig forklaring. Nu var det ikke rovfugle, som giften var tiltænkt, men i stedet mink.

Den tiltalte var ikke selv mødt frem til domsafsigelsen. Men hans forsvarer, Flemming Ege Hauritz, fortalte, at hans klient havde været under hårdt pres fra godsejeren:

– Da min klient ikke længere var underlagt sin afdøde chefs luner, fortalte han straks sandheden, nemlig at det var mink, han efterstræbte. Fordi en mink havde forgrebet sig på hans kones hold af syv høns. Da godsejeren hørte om det, havde han dikteret, at så skulle skytten bruge Carbofuran til at klare minken. Den var at betragte som en rotte eller mus, og det var ikke til at vide, om minken ville gå efter en hundehvalp eller en kattekilling. Så når arbejdsgiveren siger ”Brug det!”, så parerer man jo ordre. Min klient har erkendt, at han har dummet sig – men altså på godsejerens ordre. Man sætter sig ikke op imod en arbejdsgiver af den gamle skole. Men vi er nødt til at lægge skyttens forklaring om minken til grund, sagde forsvareren og sluttede sin procedure med at plædere for, at hans klient ikke skulle frakendes sit jagttegn, men at sagen kunne lukkes med en bøde.

Thi kendes for ret

Det viste sig, at byretten i Horsens var endnu mildere stemt: Tiltalte fik ingen bøde og kan beholde sit jagttegn, men blev idømt en betinget fængselsdom på 40 dage med et års prøvetid. Da han i dag bor i Sverige, får dommen altså ingen direkte konsekvenser for ham.

Dommeren sagde, at han og hans to domsmænd havde lagt tiltaltes forklaring til grund. Altså at det var mink og ikke rovfugle, som brugen af Carbofuran var tiltænkt.

Udover tre fra pressen var kun to tilhørere mødt op. Den ene var Morten Truelsen, skytte på Brahesborg Gods og formand for Foreningen af Danske Herregaardsjægere i perioden 2021 til 2025. Han var en af initiativtagerne til samarbejdet om rovfugleprojektet mellem Herregaardsjægerne, DOF BirdLife og Danmarks Jægerforbund.

Morten Truelsen var meget skuffet over dommen:

– Jeg er ikke stolt af at kalde mig jæger, når sådan en mand kan beholde sit jagttegn. Dommen får i princippet ingen betydning for ham, da han jo bor i Sverige. Ethvert fjols kan kalde sig skytte – det er ikke nogen beskyttet titel. Men han er mig bekendt ikke uddannet herregårdsjæger og har aldrig været medlem af Herregaardsjægerne. Vores uddannelse er vigtig for, at vi kan klæde de nye skytter rigtigt på til at håndtere alle udfordringer. Jeg er sikker på, at vi, der har gennemgået uddannelsen, har gode og naturligvis lovlige værktøjer til at håndtere konfrontationer mellem udsætning og rovfugle, eller mink for den sags skyld.

– Jeg er helt uforstående overfor, hvorfor i alverden anklagemyndigheden ikke har inddraget det forhold, at det er hamrende ulovligt at besidde Carbofuran. Set i forhold til hvad det for eksempel kan have af betydning for os andre at blive fundet i besiddelse af et tomt patronhylster eller en lille lommekniv. Jeg er kørt herop fra Fyn, fordi emnet har min store interesse, men hvor bliver det en lang og sur tur hjem – min retsopfattelse har godt nok lidt et stort knæk, siger skytten fra Brahesborg.

Anklagemyndigheden var repræsenteret af specialanklager Bettine Wagner fra Sydøstjyllands Politi. På forespørgsel af Danmarks Jægerforbund kunne hun ikke forklare, hvorfor besiddelsen af Carbofuran slet ikke var med i anklageskriftet; hun havde overtaget sagen fra en kollega.

Hun erklærede, at nu ville hun tage hjem og læse dommen, før hun og Sydøstjyllands Politi ville overveje at anke.

Jægerforbundet: Ikke godt nok

Nok en sag med en forgiftet havørn på Langeland – den sjette giftdræbte havørn på øen – kom til offentlighedens kendskab kort inden retssagen i Horsens, så det er lige ved, at giftsagerne snubler over hinanden. Formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, er brandærgerlig over de nye tilfælde. Han tøver ikke med at kalde afgørelsen for utilfredsstillende og stærkt skuffende:

– Det er simpelthen ikke godt nok. Disse helt uacceptable forgiftningssager bliver næsten aldrig opklaret, og når det så endelig lykkes, er sanktionen tæt på symbolsk, siger han og henviser til en lignende sag fra 2020, hvor en 72-årig jæger fik præcis samme betingede dom for en lignende forbrydelse.

Jægere og ornitologer står sammen

Danmarks Jægerforbund og DOF BirdLife står sammen i deres kritik af dommen. De senere år har de to organisationer samarbejdet i det såkaldte rovfuglepartnerskab Fælles fokus på de danske rovfugle, hvor den fælles interesse for naturen og rovfuglene står i centrum. Målet er, at det skal være helt slut med drab på rovfugle i den danske natur.

– Det er en fuldkommen utilstrækkelig dom, og det er virkelig sørgeligt, at der ikke bliver statueret et eksempel, når der så åbenlyst er tale om faunakriminalitet med brug af gift. Carbofuran har været forbudt overalt i EU i 18 år Det har både været forbudt at besidde og at bruge giften, alligevel går en skytte, der helt bevist har anvendt det illegale stof, fri i en retssag. Det er ganske enkelt skandaløst, siger Egon Østergaard, formand for DOF BirdLife.

Ingen anke

Efterfølgende har anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi besluttet sig for ikke at anke sagen til landsretten. Som begrundelse siger specialanklager Bettina Wagner til Jæger:

– Det er ikke anklagemyndighedens opfattelse, at landsretten vil komme til en anden afgørelse end byretten. Når vi kigger på retspraksis, mener vi ikke, at resultatet vil blive ændret.

Jæger: – Mange har undret sig over, at Carbofuran slet ikke var med i anklageskriftet. Har du fundet ud af, hvorfor det ikke var tilfældet?

– Skytten har erkendt, at Carbofuran er blevet brugt. Men i forbindelse med politiets efterforskning er der ikke blevet fundet Carbofuran. Derfor kan vi ikke belyse, hvem der har haft giften i besiddelse, eller hvor stor en mængde der er blevet brugt, siger Bettina Wagner.

DJ-formand Claus Lind Christensen er skuffet over sagens afslutning.

Sverige, Finland og Norge

Højere oppe i Skandinavien kendes der ikke til samme omfang af faunaforbrydelser med brug af Carbofuran, men der er dog eksempler også i Sverige, hvor Carbofuran er blevet brugt til at dræbe rovdyr eller rovfugle, ifølge det svenske forbund af ornitologer. Dog er aktiviteten meget svær at opdage, fordi de ramte fugle og dyr normalt dør i direkte nærhed af lokkestedet, som ofte ligger langt fra alfarvej. Undtagelser er vandrefalke, der blev fundet døde og forgiftet med Carbofuran ved Kristianstads vandtårn og ved Hovs haller i 2012 og 2014.

I Finland er der ikke kendte tilfælde af brugen af Carbofuran.

Fra Norge fortæller førstestatsadvokat Hans Tore Høviskeland, leder af den centrale specialpolitienhed i Oslo, Økokrim, at to personer i 2002 blev dømt for at bruge blandt andet Carbofuran i et hjortehoved og ni høns, tiltænkt ulv. Hovedmanden fik 120 dages ubetinget fængsel og fradømt retten til at drive jagt i fem år. Hans medvirkende fik tre ugers ubetinget fængsel og fradømt retten til at drive jagt i to år.

En anden sag fra Norges højesteret, også fra 2002, gjaldt brugen af giftstoffet Isofenphos, en insektgift. Den anklagede, en 62-årig mand, fik 30 dages ubetinget fængsel og en bøde på 13.000 kroner. Målet for hans kriminelle gerning var ulv. Højesteret lagde ifølge Høviskeland særlig vægt på, at ulv er totalfredet, og at udlægning af gift giver et stort og uoverskueligt skadespotentiale på faunaen.

Højesteret mente, at der var andre centrale personer bag den 62-årige, og derfor fik han ikke en væsentligt strengere straf. Hvis sagen var opstået i dag, mener Hans Tore Høviskeland, at den 62-årige alligevel ville være blevet strengere dømt, da miljølovgivningen i mellemtiden er blevet betydeligt skærpet, hvilket er blevet fulgt op af retspraksis.

Specialpolitienhed på vej

I det danske folketings såkaldte Flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden er der afsat 10 millioner kroner om året i fem år til at efterforske miljø- og naturkriminalitet. Det vil i praksis være 12 årsværk. Politiet skal i første kvartal 2026 komme med et oplæg til organisering af de 12 årsværk. Oplægget skal forelægges regeringen og partierne bag flerårsaftalen. Det er rigspolitichefen og direktionen, der i første omgang skal nedsætte en arbejdsgruppe, som skal lave oplægget. Går alt efter planen, så er medlemmer til enheden rekrutteret og på plads i tredje kvartal 2026.

Claus Lind Christensen glæder sig over, at der nu sker noget effektivt, i forhold til at miljø- og naturkriminalitet rent faktisk bliver efterforsket og retsforfulgt.

– Vi kan kun bifalde beslutningen om at oprette en politienhed, der har særligt fokus på miljø- og naturkriminalitet. Danmarks Jægerforbund hilser den nye enhed velkommen, og vi vil naturligvis stille al vores viden og erfaring til rådighed for enhedens arbejde, fastslår han.