Jægerforbundets medlemmer er typisk medlem i en eller flere af de godt 850 jagtforeninger, der findes landet over, men det er også muligt at være direkte medlem i Jægerforbundet.

Danmarks Jægerforbund har 90.748 medlemskaber pr. 1. oktober 2024. Medlemsskaren spænder vidt fra de yngste juniorjægere, der endnu har deres jagttegn til gode, til de ældste seniormedlemmer, der kan se tilbage på et langt liv i jagtens tjeneste.

Danmarks Jægerforbunds aktiviteter er baseret på de mange frivilliges arbejdskraft - støttet af en mindre administrativ organisation på ca. 55 ansatte.

Hovedbestyrelse

Den overordnede ledelse af Danmarks Jægerforbund ligger hos hovedbestyrelsen, som vælges på kredsmøderne i de 8 kredse efter indstilling fra Jægerrådene. Formanden for hovedbestyrelsen vælges direkte på et repræsentantskabsmøde.

Repræsentantskabet består af hovedbestyrelsen, kredsbestyrelserne, aktivitetsudvalgsformændene og et antal delegerede fra de enkelte kredse baseret på det antal medlemmer, de enkelte kredse har.

Kredse

Jægerforbundet er inddelt i otte geografiske kredse. Kredsene ledes af en bestyrelse, der som udgangspunkt består af et medlem fra hvert Jægerråd i kredsen. Der er dog særlige regler for håndtering af antallet af medlemmer af kredsbestyrelsen, hvis der er flere end 12 eller mindre end 10 Jægerråd i kredsen. Kredsbestyrelserne er blandt andet ansvarlige for de forskellige aktiviteter i kredsen.

Læs mere om Danmarks Jægerforbunds kredse ➜
Fotograf: Jette Martinussen

Fotograf: Jette Martinussen

Fotograf: Jette Martinussen

Jægerråd

I stort set alle kommuner landet over er der etableret Jægerråd, der varetager de lokalpolitiske interesser i området. Jægerrådene er repræsenteret i kommunernes grønne råd, brugerråd mv.

Jægerrådets formand vælges af medlemmerne på et årligt møde (årsmødet), og de øvrige medlemmer udpeges af de enkelte jagtforeninger i kommunen.

De lokale jagtforeninger

Jagtforeningerne er fordelt ud over hele landet, og hovedparten af de forskellige medlemsaktiviteter i Jægerforbundet finder sted i jagtforeningerne. Aktiviteterne spænder fra hundetræning, skydning med hagl, riffel eller bue til egentlige jagter og anden social samvær.

Udvalg

I jægerforbundsregi er der tre overordnede udvalg, der på hver deres område har en række aktivitetsudvalg, arbejdsudvalg samt ad hoc grupper under sig. De tre overordnede udvalg er Vildt- og Naturpolitisk udvalg, Udvalg for Organisationsudvikling samt Udvalg for jagtfaglige aktiviteter.

Vildt og naturpolitisk udvalg

Fotograf: AI

Fotograf: AI

Fotograf: AI

Udvalg for organisationsudvikling

Fotograf: AI

Fotograf: AI

Fotograf: AI

Udvalg for jagtfaglige aktiviteter

Fotograf: AI

Fotograf: AI

Fotograf: AI