Instruktionsteknik
Instruktionsteknik indgår som et modul i Danmarks Jægerforbunds instruktøruddannelse til hund og riffel. Kurset giver dig viden om at instruere, når du skal fungere som instruktører på dit felt.
Besøg vores emnesider
Instruktionsteknik er kurset for dig, der vil lære at undervise andre i jagtrelaterede discipliner som hundetræning og riffelskydning. Her får du praktisk erfaring med at planlægge, udføre og evaluere undervisning – og du prøver selv at stå foran en gruppe, give og modtage feedback og omsætte teori til praksis.
Formål: At introducere kursisterne til instruktion i praksis, sådan at de kan virke som instruktører indenfor deres fagområde (hund og riffel).
Indhold: På kurset arbejdes der med instruktion og undervisning i praksis, således at alle kursister prøver at undervise, modtage feedback og give feedback. Kurset indeholder gruppearbejde og lægger vægt på følgende områder:
Målgruppe: Kurset er obligatorisk for alle, der ønsker at blive hunde- og riffelinstruktør i Danmarks Jægerforbund. For flugtskydnings- og jagthornsinstruktører er modulet ikke obligatorisk.
Praktisk: Efter tilmeldingen tilsendes pensum for kurset pr. mail, som kursisten selv skal have læst inden kursets start. Ved tilmelding bedes e-mailadresse oplyst.
Pris: Pris medlem kr. 1.200,- og ikke-medlem kr. 2.200,-Prisen er inkl. undervisning, undervisningsmaterialer og forplejning.
Du tilmelder dig kurset i vores kalender, hvor du kan se, om der pt. er nogle planlagte kurser. Er årets kurser afholdt, kan du efterspørge mere information på kurser@jaegerne.dk eller rette henvendelse til de regionale uddannelseskoordinatorer.
Se aktuelle kurser ➜
Fotograf: AI
Fotograf: AI
Det har tidligere været muligt at søge merit for kurset Instruktionsteknik, men per 1. januar 2021 er det ikke længere muligt for riffelinstruktører. Årsagen er, at rammen for korte uddannelser under Miljøstyrelsen er ændret, og DJ er pålagt vilkår fra myndighederne som ikke muliggør merit for riffelinstruktører, jf. DJ's godkendelse af uddannelsen.
Instruktionsteknik er fortsat en del af hundeinstruktøruddannelsen, og her kan der søges merit efter gældende regler.