Samarbejde med studerende

Som studerende kan du samarbejde med Danmarks Jægerforbund om opgaver og praktikforløb, uanset hvor du er i dit uddannelsesforløb.

I Danmarks Jægerforbund samarbejder vi ofte og gerne med studerende om opgaver og praktikforløb. Groft sagt er det fantasien, der sætter grænserne, men oftest er der to måder, at starte samarbejdet på: Enten har du en idé i hovedet, eller også har vi en idé i skuffen. Uanset hvad, er du velkommen til at kontakte os.

Hvis du starter med at kontakte os på post@jaegerne.dk eller på 88 88 75 00, kan receptionen hjælpe med, at du får den helt rigtige fagmedarbejder i den anden ende.

Udover faglig sparring fra vores dygtige medarbejdere, kan vi måske finde en kontorplads til dig i Jagtens Hus, Kalø. Med kaffe.

Studieretninger

I Danmarks Jægerforbund har vi en lang række fagligheder samlet i administrationen, og vi har efterhånden samlet en del erfaringen i at samarbejde med studerende fra en lang række studieretninger.

Så om du er biolog, jordbrugsteknolog, kommunikationsstuderende, antropolog, eller noget helt femte fra en videregående uddannelse, skal du ikke tøve med at kontakte os. 

Er du biolog, og er du interesseret i et samarbejde om dit erhvervsprojekt, kan du læse mere her.

Biolog? Samarbejd med jægerforbundet om dit erhvervsprojekt

Er du biolog, og er du interesseret i et samarbejde om dit erhvervsprojekt, kan du læse mere her.

Erhvervsprojekt for biologistuderende ➜

Inspiration og projekter

Dine opgaver vil naturligvis variere med din studieretning. Herunder kan du finde nogle eksempler på tidligere opgaver.

Bacheloropgave af Rebekka Jung i samarbejde med Danmarks Jægerforbund.

Erhvervsakademi Aarhus, Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed

Bachelorprojekt ➜

Speciale af Frederik Lachat i samarbejde med Danmarks Jægerforbund.

Syddansk Universitet, Det sundhehdsvidenskabelige Fakultet, Institut for Idræt og Biomekanik

Speciale ➜

Bacheloropgave af Morten Thim Jensen i samarbejde med Danmarks Jægerforbund

PBA i Jordbrugsvirksomhed, Jordbrugsbiologi, Erhvervsakademi Aarhus

Bacheloropgave ➜